FriRejse i Indien - 30 Dage

Description
Denne FriRejse lægger op til at få en helt unik indsigt i en af verdens største økonomier - Indien.
Vi fikser den første del af turen til perfektion og gør dig og gruppen klar til at prøve kræfter med planlægningen af den sidste del.
Det vigtigste for os ved denne rejse er, at I kommer ud og oplever nogle dele af Indien, som de fleste andre ikke ser.
Indien er et land med en righoldig blanding af gammel kulturarv og moderne livsstil. Landet har et varieret landskab, der strækker sig fra de majestætiske Himalaya-bjerge til den tørre Thar-ørken og den solrige tropiske kystlinje i Goa.
På vores FriRejse kan du blandt andet udforske en af verdens ældste byer, Delhi, der også er Indiens hovedstad. Besøg gamle monumenter som Det Røde Fort, Humayuns grav og den storslåede Qutub Minar-moske med tilhørende minareter i det gamle Delhi. I New Delhi kan du besøge markeder, museer og fredfyldte parker, inden du begiver dig mod sydøst for at opleve ikoniske Taj Mahal.
Forlad byernes travlhed og fordyb dig i Indiens maleriske landskaber. Der er masser af spændende ting at udforske såsom den hellige hinduistiske by Varanasi eller Jaisalmer i hjertet af Thar-ørkenen. Udforsk Sundarbans Nationalpark med frodige mangroveskove, naturskønt delta og sjældne bengalske tigre. Få en mindeværdig naturoplevelse i de højtliggende bjergbyer Leh og Srinagar i Himalaya.
Hvis du foretrækker havet, kan du slappe af på de idylliske strande langs Indiens sydkyst, herunder de maleriske palmelunde i Kerala og de solrige kystbyer i Cochin. Oplev den franske indflydelse og livlige barer i Pondicherry, eller dans natten væk ved en af de berømte strandfester i Goa. I februar kan du også deltage i den farverige festival i Goa.
Del oplevelser med de lokale ved at se en cricketkamp, nyde det lækre regionale indiske køkken og deltage i en af de mange festivaller, såsom den farverige Holi-festival om foråret eller den stemningsfyldte Diwali-lysfestival om efteråret.
Vi er med dig de første to uger, hvorefter I slippes løs på egen hånd - men selvfølgelig med god støtte fra vores repræsentanter i landet.
Hvad er fedt ved FriRejse konceptet:
- Alle tilmeldte bliver inviteret på en Travel Bootcamp cirka en måned før afgang.
- Travel Bootcampen består af teambuilding, oplæg og masser af sjove indslag. Her lærer du de andre at kende, før I planlægger rejsen sammen.
- Du rejser rundt med et crew af andre ligesindede backpackere.
- Du behøver ikke at planlægge alt på forhånd.
- Du deler rejsen, prisen og minderne med dine rejsekammerater.
- Du kan booke rejsen billigt med det samme og betaler først resten cirka 30 dage før afrejse.
- Du vælger selv, hvem du rejser med og hvor længe.
- Flybilletter, transport ved ankomst og udvalgte ture er fikset på forhånd.
- I har en lokal kontaktperson tilknyttet, som I blandt andet møder på vores Travel Bootcamp.
- Rejsen er udelukkende lavet af folk, der har boet og arbejdet i det land, du skal til.
Hvordan kombinerer man tryghed og frihed på en grupperejse:
- Der er altid mulighed for rådgivning undervejs på rejsen via mail og telefon.
- I har en lokal kontaktperson, der møder jer ved ankomst, som altid står klar til at hjælpe.
- I kan kontakte os på en 24/7 nødtelefon.
- På jeres forberedende Travel Bootcamp lærer I alt om nødvendige visum, vacciner, forsikringer mm.
- Vi lægger et realistisk budget for dig baseret på dine egne ønsker.
- Rådgivning om din billet ved eksempelvis ændringer, afbestilling osv.
- Du får mulighed for at tale med folk der bor i landet - før du rejser.
Included
- Flybillet Danmark tur/retur
- Travel Bootcamp inden afrejse.
- Måltider som nævnt i programmet.
- Hjælp og rådgivning undervejs samt lokal kontaktperson.
- Engelsktalende lokalguide på alle inkluderede ture.
- Dækning af rejsegaranti-fonden og pakkerejse-loven.
- Afhentning i Delhi lufthavn.
- Tog til Delhi-Varanasi, Varanasi – Khajuraho, Jhansi – Gwalior, Gwalior – Agra, Agra – Jaipur, Jaipur – Jodhpur & Udaipur-Delhi.
- Aircondition sovekabine i bus til Jodhpur - Udaipur.
Excluded
- Overnatninger, transport, ture og oplevelser, der ikke er nævnt i programmet.
- Drikkepenge.
- Rejse- og afbestillingsforsikring.
- Vaccinationer.
- Måltider, der ikke er nævnt i programmet.
- Drikkevarer.
Know before you go
Check vores pakkeliste og video her